Indholdsfortegnelse

Forord 4

Fut i ånden 6
H.C. Andersen Portnøglen 1872 (BS)

Det moralske univers – og kærlighedens 15
Meïr Goldschmidt Arvingen 1865 (KW)

Transcendensens køkkenstige 26
Ole Pedersen Kollerød Min historie 1840 (JAJ)

Evigheden på Christianshavn 39
Søren Kierkegaard En Mulighed 1845 (BS)

En studie i sort 46
Steen Steensen Blicher Præsten i Vejlbye 1829 (JAJ)

Den evige sandheds timelige billede 54
N.F.S. Grundtvig Paaske-Lilien 1817 (BS)

En spirituel pamfilius 64
Adam Oehlenschläger Aladdin 1805 (KW)

Nattevagt for Venus 76
Jens Baggesen Labyrinten 1792-93 (JAJ)

En nidkær fantasts erobringer 85
Johannes Ewald Levnet og Meeninger ca. 1776 (KW)

Sjælens spejlinger 95
Hans Adolph Brorson Troens rare Klenodie 1739 (BS)

Borgeren, der ville være større end sig selv 107
Ludvig Holberg Den Stundesløse 1723 (KW)

Til selvprøvelse 117
Thomas Kingo Aandelig Siunge-Koors Anden Part 1681 (BS)

En kongedatter bliver sig selv 127
Leonora Christina Jammers Minde ca. 1673-93 (JAJ)

Skaberværket poetisk genskabt 138
Anders Arrebo Hexaëmeron 1630'erne (BS)

Episk fromhed 148
Folkeeventyret Rejsekammeraten (KW)

Saligheds lærdom til glædelig opstandelse 156
Peder Palladius En Visitatz Bog 1540'erne (BS)

Foragt for verden 167
Anonym: Versus Utilimi de Contemptu Mundi (ca. 1200)
Hr. Michael: De Vita Hominis (1490'erne) (JAJ)

Danskens vej til Gud og mindet 179
Saxo Gesta Danorum ca. 1200 (KW)

De genfødte guder 191
Vølvens spådom 1100-tallet (KW)

Noter 207

FORORD

Udgangspunktet for denne bog er iagttagelsen af, at der i digtningen fra århundrederne før 1870 udfolder sig religiøse, eller om man vil jegoverskridende, kræfter af mere psykologisk erfaringsmæssig karakter, end man normalt forestiller sig. Dem kalder vi med en vis frimodighed himmelstiger. Titlen er lånt fra Første Mosebogs beretning om patriarken Jakob, der i en drøm ser „en stige, hvis top nåede til Himmelen“, som „Guds engle steg op og ned af“. Drømmen udtrykker Jakobs ubændige stræben efter at overskride de grænser, der tilsyneladende er sat for hans eksistens. Det er den tilbøjelighed, der får ham til at tiltuske sig sin tvillingebroders førstefødselsret, franarre faderen hans velsignelse og slutte en natlang kamp med en engel med ordene: „Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.“ Således er himmelstigen et urbillede på jegets stræben mod transcendensen. Men skønt urbillede har denne stræben været udsat for en række historiske prægninger.
Bogen retter lyset mod religiøsiteten i dansk digtning før 1870 ud fra påstanden om, at en side af denne religiøsitet er underbelyst. Påstanden kan lyde mærkelig, al den stund der er skrevet bindstærke lærde værker om denne digtning. Men der er en tendens til at henvise religiøsiteten i disse århundreders digtning til deres kristendom eller anden transcendens – kort og godt og dermed færdig. I den forbindelse kan ordet tro optræde som en fejlkilde: Goldschmidt troede på nemesis, Grundtvig, Brorson og Kingo troede på Gud, de gamle nordboer troede på Odin og Thor. Bag det summariske og absolutte udtryk tro ligger der undertiden vidt forskellige bevidsthedsformer. Den personlige erfaring, for ikke at tale om helt alternative oplevelser af et større jeg, er blevet kørt over af det tunge begreb tro.
Nærmest vores tid og tankegang ligger perioden fra 1820 til 1870. Her er det transcendente rum under pres af de erfaringer, som især prosaen, dvs. noveller, eventyr og romaner, bringer ind i det digteriske virkelighedsbillede. Meget af denne litteratur skabes netop af spændingen. Den repræsenteres her af H.C. Andersen, Mëir Goldschmidt, Søren Kierkegaard, Ole Kollerød og Steen Steensen Blicher. I de forudgående halvtreds år fra 1770-1820 er kristendommen endnu enerådende i det danske samfund og i digtningen, men samtidig frigør digtningen sig nu eksplicit og finder selvbevidst sine personlige erfaringsveje til det høje. Det sker med digtere som N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen og Johannes Ewald. De forudgående fem-seks hundrede år fra middelalderen til oplysningstiden dækkes af ca. halvdelen af vore værker. Her er de personlige erfaringer nedtonet indtil det skjulte og viser sig især i den digteriske udfoldelse af samtidens kristendomsforståelse, som digterne er loyalt forbundet med. Det gælder for Hans Adolph Brorson, Ludvig Holberg, Leonora Christina, Thomas Kingo, Anders Arrebo, Peder Palladius, Hr. Michael, Saxo og det oldnordiske mytekvad. I forhold til denne orden optræder Ludvig Holberg og et folkeeventyr som et par finurlige krøller.
Hensigten med bogen er at fremdrage og understrege de personlige erfaringer i værkerne, uanset om samtidens fremherskende tænkning var oldnordisk, katolsk, protestantisk, romantisk. På den måde mener vi i en række tilfælde at komme tættere på værkernes reelle religiøsitet, end det hidtil er sket. Ikke i afsides og marginaliseret litteratur – hvor man næsten altid kan finde, hvad man søger – men fortrinsvis i kendte og kanoniserede værker, valgt med et vist hensyn til repræsentativitet og spredning.
Når vi korrigerer eller diskuterer med andres opfattelser, vil det fremgå – ellers er den foreliggende forskning opsuget i vores fremstillinger uden nærmere kommentarer.
Initiativet er båret af solid kærlighed til denne litteratur og et ønske om, at den skitserede tilgang kan være med til at åbne den for nysgerrige blikke og søgende sjæle. Set i bogens perspektiv er værkerne mere levende, mere psykologisk autentiske og nærværende, end den eksisterende lærdom lader formode.

Forfatterne