Knud Wentzel tolker folkeeventyr i to videoer:

Vold og forvandling. En tolkning af Grimm-eventyret Frøkongen.
[Teksten findes i Brdr. Grimms eventyrsamling. Dansk oversættelse ved Villy Sørensen, 1995.]

Skjulthedens erotik. Et bjergmandseventyr.
En tolkning af det danske folkeeventyr: Søstrene i bjergmandens høj.
[Teksten findes trykt i Knud Wentzels udgave af "Danmarks bedste folkeeventyr", 2000.]

Vælg evt. Fuld skærm


Der goldene Apfel
Die Wirklichkeit der Volksmärchenaeble
In einem Umfang, der von keiner anderen Art der Erzählung gilt, beschreibt das Volksmärchen ein Spektrum von Erfahrungen, in denen sich alle Menschen wiederspiegeln können – unabhängig von Nationalität, Geschlecht und Stand.
   Das Buch soll die Grundzüge des Lebensverständnisses des Märchens beschreiben. Die ausgewählten Beispiele geben den Heerweg des Märchens wieder; die große Menge, die mit Kindheit anfängt und mit einer Heirat endet. Auf der Basis dieses Grundmusters erzählt das Märchen von seinem Anliegen: dem Wachstum und der Identität des Menschen.
   Sehr kurz gefasst beschreibt das Märchen typischerweise einen Verlauf, wo ein Individuum sich von der Abhängigkeit der Kindheit hin zu einem Punkt entwickelt, wo es auf eigenen Füßen steht. Der Rahmen der Entwicklung wird durch das Erotische etabliert.
   Das typische Individuum wächst in einer Familie auf – mit Geschwistern und mit den unentbehrlichen und schicksalhaften Eltern, von denen man sich nur schwerlich emanzipiert. Nichtsdestoweniger strebt man selber danach, in ihre Rollen hineinzuwachsen: Von Vater und Mutter hin zu Vater und Mutter. Danach erfolgt die Begegnung mit fremden und undurchschaubaren Milieus außerhalb der Familie: mit finsteren Wäldern, wilden Bergen, dem Meer, wo der Mensch ausgegrenzt und einsam ist, Wesen überlassen, die das wurzellose Innere der Pubertät und der Jugend wiederspiegeln. Und es gibt die Begegnung mit der Gesellschaft, wo die Menschen einander fremd sind, und wo Kräfte wie Macht und Loyalität die Gemeinschaft und die Ordnung (oder Unordnung) konstituieren.
   In den weitereichendsten Märchen finden wir schließlich eine Begegnung mit den verborgenen, aber kraftvollen religiösen Dimensionen des Daseins, zu denen nur der Zäheste hingelangt. Überall ist die Begegnung mit dem anderen Geschlecht von größter Bedeutung.
   Das Material besteht aus norwegischen, dänischen und besonders deutschen Märchen.
   Als Märchenforscher sehe ich es als meine fundamentale Aufgabe an, die symbolischen Bilder der Märchen zu „übersetzen“, so dass ihre Bedeutung dem modernen Leser klar wird.

Pressemeddelelse
Knud Wentzel: Der goldene Apfel. Die Wirklichkeit der Volksmärchen. Königshausen & Neumann, Würzburg - LINK til forlaget
For første gang har en dansk forsker foretaget en gennemgribende fortolkning af Brødrene Grimms folkeeventyr og udgivet resultatet i oversættelse på et tysk forlag.
   Det drejer sig om dr. phil. Knud Wentzel fra Københavns Universitet. Hans bog giver en sammenfattende – og hidtil uset – anskuelse af eventyrenes billede af mennesket og verden.
   Tyskland har siden den første udgivelse af Grimms eventyr i 1812 haft status som eventyrforskningens centrale land. Knud Wentzels formål med at udgive sin bog i tysk regi er naturligvis at fremsætte sit synspunkt på folkeeventyrene for et tysk publikum af såvel folkelige som akademiske læsere.
   Han har tidligere udgivet en række bøger om eventyrene i Danmark.
   Udgivelsen af Der goldene Apfel i Tyskland nødvendiggør denne separate pressemeddelelse på dansk.

Knud Wentzel
MAIL-link
tlf. 39 63 99 54
Eivindsvej 23,
2920 Charlottenlund


globale

Den globale fortælling
Eventyret virkelighed
Myten og sagnet

Individet, familien, kønsforholdet, det ubevidste, samfundet, det religiøse - er det ikke, hvad ethvert menneske kommer til at stå overfor? Det er i hvert fald, hvad folkeeventyret handler om. Den globale fortælling giver et bud på, hvilke kræfter, der er på færde i eventyrets tilbagevendende temaer: den unge mand eller kvinde, der drager hjemmefra, den uundgåelige familie, mødet med prinsen eller prinsessen, den risikable væren udenfor i naturen, mødet med det hierarkiske samfund, med de grænseoverskridende steder i højden og i dybet.
   Hver genre sin virkelighed. Ligesom folkeeventyret beskriver et specifikt område eller niveau af virkeligheden, sådan handler også myten og sagnet om hver sit. Bogen beskriver det indre slægtskab mellem disse førlitterære fortællinger - og fastholder de forskellige virkeligheder, de formidler.

[Udkommet på Syddansk Universitetsforlag]

Link til INDHOLDSFORTEGNELSE OG FORORD


e_studierEventyr-studier
Heksen, brylluppet, skoven, guldet. Disse billeder går igen fra eventyr til eventyr. Når man vil forstå dem, kan det være nyttigt at se dem i mange eventyr-sammenhænge. Til det formål præsenteres her fiktogrammet som betegnelse for disse faste billeder. Bogen indeholder registre over fiktogrammerne i to klassiske eventyr-samlinger, Grimms tyske og Asbjørnsen og Moes norske. Her er adgang til alle hekse, bryllupper, skove osv. Men kan man overhovedet anerkende sådanne klassiske eventyrudgaver? Lægfolk og litterater anser dem for autentisk folkedigtning; men folklorister afviser dem som manipulerede tekster. Bogen tager stilling til dette uundgåelige skisma.
   En grønlandsk fortælling i en oprindelig og i en europæisk påvirket version. To udgaver af den kendte Kaassassuk konfronteres. Forskellene drejer sig ikke blot om ydre fortælleformer, men også om to kulturtrins menneskeforståelse.
   Bogens sidste artikel er et rids af folkeeventyrets kvindebillede. Det fremstilles som et radikal modbillede til moderne forestillinger om kvinden, der ofte er orienteret mod magt og indflydelse.

[Udkommet på Syddansk Universitetsforlag]

Link til bogen


kwDen kongelige familie
Det begynder med, at et barn vokser op hjemme i sin familie. Og det ender med bryllup; barnet er blevet voksent og parat til selv at blive far eller mor, som Konge eller dronning.
    Dette er folkeeventyrets ofte gentagne grundhandling. Den er udtryk for en psykologi, hvis bærende forestilling er denne: Et menneske liv er i udgangspunktet betinget af dets forældre. Og dets inderste mål er selv at blive far eller mor, at opnå evnen til at udfolde ansvar og omsorg for sig selv og andre. Menneskets stræben efter at blive sig selv er en kamp med familiære kræfter.
     Den, for hvem dette lykkes, holder i eventyret bryllup med en prins eller en prinsesse og danner en kongelig familie. Kongeligheden er udtryk for menneskets evne til at blive sig selv – i ubevidst og lovende skikkelse hos det kongelige barn, fuldt udviklet og parat til praktisk udfoldelse hos det voksne kongelige par.
     Den kongelige familie er en fremstilling af folkeeventyrets psykologi, baseret på tolkninger af en række eksempler på denne ligefremme og dybsindige digtning. Bogen viser, hvordan forældre – med deres fortrin og skavanker – lægger grunden til de valg og konflikter, der udgør det unge menneskes udvikling. Hvad er henholdsvis faderens og moderens psykiske betydning? Disse uomgængelige portalfigurer til livet arbejder både med og mod vores behov for at blive os selv.
    Det er bogens påstand, at folkeeventyrets menneskesyn, overleveret gennem århundreder fra land til land, svarer til en dybtliggende forestillingsverden hos os alle. Eventyrene udtrykker værdier og indsigter, vi er forbundet med, og som vi tror, vi kender. Der er noget at hentes hos dem.

[Udkommet på Syddansk Universitetsforlag]

Link til bogens INDHOLD & FORORD