Den globale fortælling
Indholdsfortegnelse til bogen
Forord............................................................................................. 7
Individet.......................................................................................... 13
Det åbne jeg................................................................................ 13
De tolv vildænder 13, Individet som projekt 19, Åbenheden 22
Det lukkede jeg........................................................................... 28
Pattegris 28, Den tapre skrædder 32, Lukketheden 36
Kønnet og fællesskabet ............................................................. 40
De to brødre 40, Kønsforholdet 41, Forholdet til fællesskabet 47,
Identitet og individualitet 51
Familien............................................................................................. 59
Forældrene som forbilleder........................................................ 59
Den grønne ridder
Moderligt og faderligt ....................................................................... 66
De tre hunde, Bonde Vejrskæg
Vilkårets og målets sted.................................................................... 75
Den lille natur.................................................................................... 79
Skoven, havet, under overfladen....................................................... 79
Dyrene og dæmonerne .................................................................... 83
Skomagersvenden
Naturen som spejl............................................................................ 89
Drengen som ville fri til datteren til konen i svinget
Samfundet.......................................................................................... 95
Det falske samfund og antisamfundet................................................ 96
Gåden
Magt og loyalitet............................................................................. 101
Den trofaste Johannes
Hierarkiet, rollerne og det kvindelige.................................................. 109
Huset i skoven, Den kloge bondedatter
Den store natur..................................................................................119
Østen for sol ................................................................................ 119
Guldfuglen
Kraften nedefra ........................................................................ 129
Om fiskeren og hans kone
Den globale fortælling............................................................. 137
Individet 137 Omverdenen 139 Fortidens fiktion 144
Det typiske 146 Mønstrets gyldighed 149
Helhed og autonomi 152
Lokalsagnet ............................................................................... 157
Bjergkongen i Stejlebjerg
Sognet og de underjordiske 158
Indskrænket helhed kontra dæmoni 162
Folkemindet 167 Det lokale modbillede 169
Det historiske sagn................................................................... 173
Danmark og fjenden. Saxos Danmarkshistorie 173
Guds folk. Abraham, Isak, Jakob og Josef 182
Det udvalgte folk og den gudløse virkelighed 193
Historien 196 Den heroiske arv 198
Myten.......................................................................................... 203
Alting. Vølvens spådom 203
Livet. Skabelsen 205
Virkeligheden. Syndefaldet, Kain, Babelstårnet 210
Helheden og autonomien 219 Den ontologiske lov 221
Lokalt - globalt......................................................................... 227
Bjergkongen i Stejlebjerg (bilag)............................................... 231
Noter.............................................................................................. 233 Litteraturliste................................................................................ 237 Værkregister................................................................................. 241
Forord
AT 875, AT 155.
Det lyder som kodenumre på varer til transport eller numre på oplysninger, der kommunikeres i det globale netværk. Koderne kunne være afsendt fra London og modtaget i New Delhi som betegnelser for genstande eller meddelelser, der var kendt begge steder, fordi de bruges begge steder, standardvarer, standardoplysninger.
Sådan forholder det sig faktisk også. Der er tale om kodenumre på folkeeventyr. Numrene henviser ikke til konkrete eventyr fra det og det land, men til overnationale typer, hvis konkrete skikkelser er lokale eventyr.
AT 875 er et kirgisisk-russisk eventyr, som er oversat til dansk under titlen Historien om den kloge hustru. Man finder det f.eks. også hos brødrene Grimm fra første halvdel af 1800-tallet, hvor det hedder Den kloge bondedatter.
I begyndelsen af Alex Haleys dokumentarisk-fiktive beretning om slavernes historie fra tilværelsen i Afrika-til livet i det moderne USA, Rødder, fortæller den gamle kone Nyo Boto et eventyr for børnene. Nyo Boto, børnene og sceneriet i Gambias jungle i 1750erne er fiktive størrelser. Men eventyret har Haley fra sine antropologiske studier af den oprindelige stammes kultur. Det begynder sådan:
»På et vist tidspunkt boede en vis person i en vis landsby. Det var en lille dreng, sagde hun, på ca. tre regntider, og han gik ned til flodens bred en dag og fandt en krokodille, der var fanget i et net.
Hjælp mig! råbte krokodillen. Du slår mig ihjel! råbte drengen. Nej! Kom nærmere! sagde krokodillen.
Drengen gik så hen til krokodillen – og blev øjeblikkelig grebet af tænderne i det lange gab.
Er det sådan du gengælder godt – med ondt? råbte drengen.
Ja, selvfølgelig, svarede krokodillen ud af mundvigen. – Sådan er verden bare!
Det nægtede drengen at tro på, så krokodillen gik med til ikke at æde ham, før de havde hørt hvad de tre første forbipasserende mente.«
Det er optakten til AT 155. I Danmark kendes dette eventyr i en udgave, der i 1857 blev fortalt af en lille dreng ved Bisgaard i nærheden af Horsens, og som gennem flere folkemindeforskeres hænder er nået frem til trykning under titlen Gode gerningers løn.
Folkeeventyrene er et globalt fænomen og har altid været det. Systemet med AT-numrene, som blev grundlagt af finnen Antti Aarne og videreudviklet af amerikaneren Stith Thompson, går ud på at fastholde og ordne et stort områdes eventyr. Selv var Thompson principielt beskeden; han præciserer i forordet til: »Strengt taget kunne dette værk have heddet: »Folkeeventyrenes typer i Europa, det vestlige Asien og de lande, hvor disse folkeslag har bosat sig.««3Men alene de to eksempler ovenfor viser, at denne tilbageholdenhed ikke svarer til de faktiske forhold. Lige præcis AT 875 og AT 155 findes ikke overalt på kloden; men folkeeventyrene er globale fortællinger i den forstand, at ikke alene genren, men også store mængder af dens enkelte fortællinger har overskredet lande- og sproggrænser på samme måde som varer, informationer og tjenesteydelser nu gør det, blot uhyre meget langsommere.
Ikke bare før den moderne globalisering, men allerede før grænserne mellem landene blev til, og senere-hen over grænserne, bag om jordens opsplitning i forskellige folk og sprog- har folkeeventyrene altså udgjort et globalt netværk af fortællinger. Man kender kun til en brøkdel af vandringerne; og nogle hævder, at ensartede eventyr er opstået uafhængigt af hinanden på hvert sit sted.
Der er unægtelig også folkemindeforskere, der opfatter eventyrene som relativt lokale kulturfænomener. De fremhæver eksemplerne på konkret eftersporlig tradering med indblanding af nyere tids trykte udgaver.
Uenigheden er i et vist omfang et spørgsmål om iagttagelseshøjde. Hvis man lægger den nordgrønlandske fortælling Kassassuk ved siden af Grimm-eventyret Den unge kæmpe, vil enhver registrere en substantiel lighed. Begge fortællinger beskriver en dreng, der ikke er i stand til at vokse som barn, og som under oplæringen hos en fremmed opdrager får overordentlige fysiske kræfter, men også det ledsagende problem, at han ikke kan lade være med at bruge dem destruktivt. Man vil også konstatere betydelige forskelle på de to fortællinger. I betragtning af, at den fra Canada indvandrede inuitiske kultur ikke i historisk tid har haft berøring med den centraleuropæiske bag Grimm-eventyret, er ligheden mellem de to fortællinger forbløffende og et af mange tegn på, at der er et fællesskab på færde, som man enten må kalde meget tidligt eller meget dybtliggende. Men fællesskabet træder først frem, når man betragter eventyrene fra den højde, hvor relativt få grundlæggende fortællinger afslører deres form. Aarne og Thompson opererer med ca. 2.000 - og det er jo en forbavsende lille mængde, når man tænker på de umådelig mange konkret foreliggende eventyr.
En sådan udbredelse kan kun skyldes folkeeventyrets væsen, altså dets tydning af livet og dets måde at udtrykke sig på. Når eventyret gennem tiderne er blevet fortalt verden over. Når det i nyere tid er blevet nedskrevet og udgivet og nu læses verden over, er det fordi genren har skabt sit eget stereotype og simple billedsprog, og fordi dens fortællinger rummer en global tydning af menneskelivet. I et omfang, der ikke gælder nogen anden form for fortælling, beskriver folkeeventyret et spektrum af erfaringer, som alle mennesker kan genkende sig selv i, uanset nationalitet, religion, køn og stand.
Det er erfaringen af det at være et individ, der udvikler sig fra barndommens afhængighed af andre frem til et punkt, hvor man kan selv. Det er erfaringen af at vokse op i en familie - med søskende, der foregriber de senere fællesskaber, og med de uundværlige og besværlige forældre, som det er så svært at frigøre sig fra, men hvis roller man ikke desto mindre selv senere stræber efter at træde ind i. Det er mødet med ukendte og uigennemskuelige miljøer udenfor familie og ordnet fællesskab, hvor mennesket er udgrænset og ensomt, overladt til væsner, der spejler dets eget hjemløse indre. Det er mødet med samfundet, hvor menneskene er fremmede for hinanden, og hvor kræfter som magt og loyalitet danner fællesskab og orden. Og det er mødet med tilværelsens umiddelbart skjulte, men kraftfulde religiøse dimensioner, hvor kun den udholdende når frem.
Dette er i forenklet form folkeeventyrets totalbillede af virkeligheden, sådan som det udfoldes i denne bog. Den tilstræber altså overblik over et grænseløst materiale af fortællinger, der hver især beskriver et hjørne, en enkelt realisering, af det her skitserede liv.
Eventyrenes udtryksform - den handlingsmæssige ensartethed og den stereotype stil i menneske- og miljøskildring - har gjort denne enkle folkekunst tiltrækkende for særligt systematiske forskerhjerner. Allerede vores egen Svend Grundtvig var i gang i den retning; men jeg tænker især på russeren Vladimir Propp. I sin Morphology of the Folk Tale argumenterer han for, at der i mængden af folkeeventyr er 31 grundlæggende handlingselementer, såkaldte funktioner, og at mængden af menneskefigurer og andre handlende figurer kan reduceres til 7, der optræder overfor hinanden i et formaliseret abstrakt system.
En sådan videnskabeliggørelse af eventyrene udgør et møde mellem to åndsformer, levende folkekunst og metodisk intellektualitet, der ikke uden videre har det godt med hinanden. Fremstillingen i nærværende bog kan ikke sige sig helt fri for et problem af den art. Der sker uundgåeligt en krænkelse af eventyrenes umiddelbare væsen, når man fremstiller dem i et diskursivt fortolkende og generaliserende sprog. Spørgsmålet kunne være, om fremstillingen også krænker eventyrenes indre væsen?
Én ting er det formentlig umuligt at værge sig mod, nemlig påstanden om, at eventyrene ikke er lige så kloge og sammenhængende, som fremstillingen her lader dem fremstå. En moderne kultiveret bevidsthed har svært ved at anerkende, at enkle og uoriginale fortælleformer kan rumme dybsindighed og konsekvens. Den moderne litterære kultur afviser ofte folkeeventyrene som jævnbyrdige med almindelig litteratur og henviser dem til højtlæsning for børn. Det egner de sig også fortræffeligt til. Men hvad os voksne angår, tyder noget på, at folkeeventyrenes klogskab mere eller mindre har lukket sig for vores bevidsthedsform.
De eventyr, der indgår i fremstillingen her, er unægtelig ikke hentet verden over. Der er det paradoksale ved folkeeventyr, at de på en gang er globale fænomener og decideret lokale, fortalt mundtligt af Leks. en fattig analfabetisk kone i det mørke Vestjylland i 1880. Ligegyldig hvor i verden, man slår ned, vil det være tilfældige lokale varianter, man får i hænderne. Så jeg har anvendt eventyr fra det dansk-tysk-norske område, som jeg er fortrolig med, og som er anerkendt for sine usædvanlig gode eventyr.
Ligeså udbredt og elsket, folkeeventyret er, ligeså uklart er det for de fleste, af hvad art dets virkelighed er; ja nogle vil hævde, at det befinder sig på lang afstand af al virkelighed. Bogen her forsøger at beskrive eventyrets særlige virkelighed og gyldighed. Det gør den på grundlag af eventyrene selv. Men til belysning af sagen giver den desuden en fremstilling af nogle andre vægtige førlitterære fortællinger: lokalsagnet, det historiske sagn og myten.
Også de er grænseoverskridende fortælleformer, der kan genfindes i vidt forskellige kulturer på kloden. Fællesskabet mellem dem indskrænker sig imidlertid ikke til det rent ydre, deres fælles rod i mundtlige fortælletraditioner. Det skal vise sig, at de er dannet over det samme grundlæggende enkle begreb om tilværelsen. Alle disse genrer er orienteret omkring en bestemt dynamisk polaritet, modsætningen mellem helhed og autonomi. Den er deres dybeste orden og mest åbenbare emne.
Denne enighed om tilværelsens grundlæggende indretning - der må være en af årsagerne til, at alle disse genrer optræder de fleste steder på Jorden - gør det særlig meningsfuldt at udvide perspektivet på folkeeventyret ved at inddrage dem.
Men uanset fællesskabet beskriver de hver deres form for virkelighed, der befinder sig langt fra hinanden og fra folkeeventyrets. Selv for en umiddelbar fornemmelse er det klart, hvor langt der er fra lokalsagnets fortælling om troldtøjet i sognet til det historiske sagns beretning om det nationale folks forfædre og til myten, der handler om guddommelige skikkelser. Man må have syvmilestøvler på for at nå fra den ene virkelighed til den anden. For en moderne bevidsthed er det en udfordring at anerkende de dybt forskellige begreber om virkeligheden, de forskellige førlitterære genrer lægger for dagen - hvor f.eks. nutidens skelnen mellem reelt og fiktivt ofte kommer til kort.
Med bogens titel, Den globale fortælling, tænkes der, når alt kommer til alt, på folkeeventyret. Men eventyret tildeles denne særlige status gennem en diskussion af dets forhold til de andre genrers gyldighedsområder og mobilitet.
Bogen har en forløber fra min side, Den kongelige familie. Børn og forældre i folkeeventyret. Som det fremgår af titlen, fokuserer den på et afgrænset felt af det område, som Den globale fortælling omfatter i sin helhed. Det medfører et vist sammenfald i litteraturlister og i bogen her et antal henvisninger til forgængeren. Først og fremmest indebærer det, at kapitlet om familien har et vist præg af gentagelse; en bredere anlagt fremstilling er trængt sammen i en mindre form. Måtte det være lykkedes på tålelig vis. De to bøger kan i hvert fald udmærket læses uafhængigt af hinanden.
Professor, dr. theol. Mogens Muller har foretaget en kritisk læsning af kapitlerne om myter og sagn, for hvilken jeg er ham megen tak skyldig; Bibelen er som bekendt et specielt mineret område for forskere. Lektor Knud Michelsen skal takkes for en uvurderlig kritik af manuskriptet som helhed.
|